Jeg er blevet opfordret til at skrive et indlæg om hvordan det har været at bo i Svendborg i de 3 år jeg har boet her. Har tit gået og tænkt hvordan jeg skulle få formuleret det ned, men skal her prøve at give et billede af hvordan det har været

Jeg flyttede ind i maj 2007 og glædede mig rigtig meget til at bo i byen – en drøm jeg havde haft de seneste år. Jeg boede på daværende tidspunkt i V. Skerninge. Jeg flyttede til en lejlighed i Møllergade ved andedammen som Knuds kollega og kæreste havde boet i og jeg glædede mig helt vildt! der var så mange drømme, planer og ideer og det var så skønt at kunne rive mig lidt løs ude fra landet hvor der godt kunne være ret kedeligt at være – derudover ville det være super praktisk at bo i byen eftersom jeg skulle til Svendborg min 3 gange om ugen.

Da jeg vågnede efter den 1. nat i lejligheden blev jeg overmandet af en voldsom massiv angst som jeg slet ikke var forberedt på. Jeg kunne bare mærke at det her var helt forkert! jeg gik mildest talt i  PANIK og folk rundt omkring mig rystede tydeligvis på hovedet af mig….at reagere så voldsomt var jo helt vanvittigt! nu havde jeg jo glædet mig sådan – så der var ikke så meget forståelse at hente. Angsten føltes seriøst som om jeg ikke ville overleve og jeg frygtede at være blevet sindssyg og følte virkelig jeg var til en indlæggelse direkte på psykiatrisk afdeling. Kunne slet ikke tænke klart eller være til.

På dette tidspunkt gik jeg i intensitv terapi og havde ikke lært så meget om at håndtere følelser endnu.

Der gik nok faktisk næsten ½ år inden jeg kunne føle at det var okay at være til stede i lejligheden. Et ½ år der virkelig sled på mig og hvor jeg følte at folk betragtede mig som komplet sindssyg..og det var jeg vel på en eller anden måde også!

Så faldt jeg rimeligt til, men blev vældig overrasket over hvor meget larm der egentlig var i byen – også på ganske alm hverdagsaftener. Jeg bor jo ikke direkte i gågaderne, men folk bruger alligevel Møllergade, ved andendammen, til at vandre igennem når de skal til og fra fest i byen.

“Bonk bonk bonk….wæææææååååååh….wuuuhuuu…sabine??? sabiiiiiiineee?? hallo? din fucking luder hahahaha”

“la la la la la la la laaaaaaaa! lille peter edderkoooop, kravled’ op af muuuuuuren…såååååå koooom soooolen…BØØØØVS! hahahaa, og tørred’ peters kropppp!” wææææååååh!”

“klir klir klir….boink boink…” – en flaske bliver sparket hele vejen op af Møllergade!

“Hallo??!! hallo? din fucking møgso! du skal kraftedme ikke komme her og sige til mig at jeg ska’ hold’ kæft! hallo du knepper din far!”

Bum bum bum bum bum… – lyden af en bil der drøner igennem gaden…nærmest hoppende pga den voldsomme bas.

“jeg slår dig kraftedme ihjel! du skal fandme ikke kigge på min pige! fucking idiot! skal du have et par på hovedet? hva??”

Klik klak klik klak klik klak – stilletter!

Et ordentligt rabalder lyder! og en meget sur mand går og råber nede på gaden…alene…han har smadret et par ruder på den anden side af gaden…tydeligvis meget sur!

“BUMP! årh hvad manner! det gjorde herrenas! hahahaha…løbe løbe løbe…BUMP årrrrhahahahaha ….løbe løbe løbe…BUMP årh hvad mand! psyko-ondt!” – et par teenageknægte finder det yderst morsomt at løbe ind i et skildt med hovedet….rejse skiltet op og så løbe ind i det igen og igen og igen….

Herudover en enkelt episode hvor et par stønnede højlydt i en port nede i gaden – de skulle lige have ordnet noget

Der er så mange episoder så kan ikke huske dem alle, men ovenstående giver et meget godt billede af, hvordan der lyder 1-2 gange om ugen. Det starter typisk omkring midnat, er værst ved 2 tiden og så igen ved 6 tiden når folk skal hjem fra byen.

Det er værst om sommeren hvor folk er meget ude og det kombineret med et soveværelse på 2. sal under skråtag og åbne vinduer…ja det er bare ikke nogen god kombination for nattesøvnen. Her kan man så vælge om man vil ligge vågen badet i sved fordi ens vinduer er nødt til at være lukkede, eller om man vil have lidt luft og dermed også en frygtelig larm, råben og skrigen. Selv vinter og efterår giver mig en urolig søvn på trods af jeg ofte sover med ørepropper – nu skal det så også siges jeg vågner let.

Man skulle tro det i hverdagene er bedre…det er det sådan set også…..liiiige bortset fra tirsdag morgen hvor skraldemændene kommer buldrene op af Møllergade i deres store larmende bil kl. lidt over 6! Bilen larmer helt ekstremt og samtidig med de store containere buldrer vildt hen over vejen, fortorvskanter og op i vognen, for at blive tømt, så kører bilen OG skraldemændende SKAL føre en samtale selvom de er mange meter fra hinanden…de råber så bare til hinanden! iiiih! godmorgen så!

Hermed følger der et par enkelte lydklip fra typiske episoder i Møllergade:

Optagelse (3)

Optagelse (2)

Det er efterhånden meget lang tid siden jeg har skrevet, men nu må jeg hellere få opdateret lidt

2009 er gået og det var et meget turbulent år synes jeg – der skete mange ting, – både gode og dårlige. Der var bestemt nogle hårde tider, men nu hvor jeg er ude på den anden side har det også gavnet på rigtig mange punkter. Jeg prøver at leve efter at intet er så skidt at det ikke er godt for noget andet – det kan dog være svært at se når man står lige der midt i suppedasen

Jeg fandt bla. ud af med mig selv at jeg kan mere end jeg gik og troede. I juli fik jeg job på Kattens Værn i Svendborg og ganske få timer løb ind imellem/ofte op på 21 timer om ugen. Jeg var selvfølgelig træt – også mere end de fleste nok er efter sådan en uge, men jeg var glad og følte mere dybde og indhold i mig selv. Jeg var så stolt over at kunne noget, at lave noget der gjorde mig glad og interesserede mig og var så tilfreds med at jeg nu havde bevist for mig selv at jeg i virkeligheden ikke er så “tabt” som jeg gik og troede.
Jeg nåede at have arbejdet ca ½ år, men de sidste mdr inden jeg sagde op, var desværre nogle måneder jeg godt kunne have undværet. En masse fnidder, bagtaleri og dårlig ledelse betød jeg desværre ikke synes jeg ville byde mig selv mere. Dette er selvfølgelig rigtig ærgerligt, men igen: jeg har lært en masse og det kan ingen tage fra mig

December tog Knud og jeg til Fanø i et lejet sommerhus. Åh det var dejligt! Vi har i flere år talt om at vi begge havde behov for at komme væk fra dagligdagen og slappe af og nyde hinanden. Endelig fik vi gjort noget ved det og afsted kom vi trods jeg var ved at blive syg følte jeg. Knud var heller ikke sådan heeeelt på toppen – så influensa eller forkølelse lurede nok lige om hjørnet. Trætheden, kvalmen og rumlen i maven var dog lidt træls når nu vi rigtig skulle nyde ferien. Vi havde nogle rigtig dejlige dage hvor vi virkelig fik slappet af og gået nogle dejlige ture ved det blæsende og kølige Vesterhav! Fascinerende kræfter det hav har! God mad fik vi selvfølgelig også

Da vi kom hjem sagde en veninde at jeg da lige skulle tage en graviditetstest og det har jeg jo så tit gjort før, da min menstruation ikke er til at regne et hak med – den lever ligesom sit eget liv jeg havde ikke mere end lige dyppet testen i urinen og så sprang der to tydelige streger frem!! TO STREGER???!" det betød jo….det betød jo jeg var gravid. Jeg reagerede mildest talt ved at gå i total panik, for det var ikke planlagt, men indrømmet havde vi ligesom heller ikke passet ret godt på jeg rystede, jeg græd og jeg var vildt ude af den, imens Knud stod og smilede bredt og sagde “det er da spændende!” Argh hvor kunne jeg blive gal! DET ER FANDME IKKE SPÆNDENDE!!

December månede gik med at tænke over om det skulle være abort eller om vi skulle beholde og en tidlig scanning på Odense IVF klinik (betalte selv for scanningen) gjorde sit til at jeg valgte at beholde barnet. Så nu skal vi simpelthen være forældre og terminen er d 7/8-2010

December månede bød også på et bryllup – min søster skulle giftes og jeg synes det var en rigtig dejlig dag. Jeg ønsker alt det bedste for hende og hendes mand fremover.

1.april 2010 flytter Knud og jeg i huset i V. Åby http://svelmoeparken13.westdorf.dk

Vi er i fuld gang med at få gjort det færdigt, så vi ikke skal flytte imens jeg er højgravid.

Så der venter os en masse omvæltning her i dette nye år og vi glæder os

Som skrevet tidligere, har jeg fået arbejde på Kattens Værn på Svendborg Dyrehospital. Der gik ikke ret længe, inden jeg tog arbejdet med hjem! Jeg faldt altså for en kat derude som i øvrigt hedder Plet

Plet er en huskat, men muligvis med lidt race i. Pelsen virker lidt tyk og lang i det, men tiden må vise om han bliver langhåret. Han er sød med hvide aftegninger og en plet på næsen – deraf navnet – surpriiiiiise!

Jeg havde ellers sagt jeg IKKE ville have kat i min lejlighed her i byen, men nu kom jeg til at få det alligevel – denne gang er det dog ikke en indekat og jeg må sige det giver en helt enorm frihed ikke at have indekat! Selvfølgelig er der bekymringerne om hvor han er henne, om han har det godt, hvad han laver og om nogen gør ham ondt – bekymringer jeg bliver nødt til at lægge til side for ikke at gå helt i spåner. Han er rigtig dygtig til at komme hjem og så er han super kælen og fræk.

Havde haft lidt bekymringer om, hvorvidt han nu ville kunne enes med nabokatten, Basil, men det er gået ud over al forventning. De kan godt tage deres magt-slåskampe, men de kan også hygge og lege sammen – de er så søde

Plet er meget kælen og tillidsfuld – lidt for tillidsfuld efter min mening – håber han lærer på en mild måde, at ikke alle mennesker synes han er lige dejlig!

“Hej hej – se mig jeg kan stå på hylden!”
 

“Av, ikke sjovt at blive øremærket og kastreret – godt jeg kan sove rusen ud i mors shorts"!

“Man skal huske at strææææække sig” (kort efter faldt han ned med et brag!)

“En seng til miiiig med flere etager – er det dét man kalder en køjeseng?”

Basil kigger frem – “Hvem er dog det derude?!”
 

Plet og Basil leger:

“Wooow, øh hvor mange tommer er det fjernsyn egentlig hva?”

Plet og Basil leger

Jeg har gået hjemme i mange år, afbrudt af mange mislykkede forsøg på Vuc og småjobs, så var virkelig kørt fast og havde mere eller mindre opgivet nogensinde at føle jeg havde en identitet og føle at jeg kom videre i livet…hårdt at erkende, men pludselig skete der ting og sager!…

Kattens Værn åbnede en afdeling på Svendborg Dyrehospital og efter at have søgt hos dyrlægerne i Svendborg mange gange, som medhjælper, gav jeg det endnu en chance og mødte op til deres reception fredag d. 10. juli 2009. Her mødte jeg den daglige leder af internatet, Chris, og vi aftalte jeg skulle komme om lørdagen og snakke nærmere om, hvorvidt hun ville kunne bruge mig som frivillig.

Da jeg møder op lørdag bliver jeg straks kastet ud i opgaverne og forestillingen om, at vi bare skulle snakke om ansættelse holdt slet ikke, for hun smed mig straks ud i at feje og ordne kattebakker! det rørte mig ikke, men blev da lidt overrasket da jeg faktisk havde forventet noget helt andet af vores “møde”.

Efter ca. 1 time lød aftalen på, at jeg skulle møde den efterfølgende tirsdag og så fremover arbejde hver mandag, onsdag og fredag.

Jeg havde da mine bekymringer for, om jeg nu ville kunne klare det og da jeg mødte tirsdag, blev jeg endnu mere bekymret for de “2 timer hver gang” var altså nærmere det dobbelte. Var bange for ikke at kunne magte så mange timer, men nu er der gået nogle uger og det går rigtig godt! Langt bedre end jeg nogensinde havde turde drømme om! Det er fedt!

Den kroniske tomhed er erstattet af en lille smule identitetsfølelse og selvværdet har det markant bedre! Det er hårdt og jeg er mega træt, men det er en god træthed og det er skønt at lave noget jeg er glad for og ikke mindst har succes med!

Jeg troede egentlig bare jeg skulle gøre rent, ordne bakker og fylde foder og vandskåle samt snakke med kattene, men der er faktisk markant flere opgaver end jeg havde regnet med (og havde fået at vide), men jeg har mod på det og vil gerne lære og se hvad der foregår. Jeg hjælper med at bedøve de katte som bliver indlagt og som er på internatet som skal opereres, jeg går tur med indlagte hunde, løfter hunde som er i narkose, drypper øjne på katte, skal give krave på opererede katte, sørge for de ligger korrekt når de er bedøvelse i buret, tømmer foderpaller, rydder op og generelt bare hjælper til hvor dyrlægerne måtte have brug for det – det er dejligt, men også lidt skræmmende at blive kastet sådan ud i det hele. Mit hovede har til tider lidt svært ved at rumme alle de informationer og huske på det hele SAMTIDIG, men det går godt og de fleste er meget søde. Allerede efter 2 dage fik jeg stor ros for min åbenhed, min store evne til at arbejde selvstændigt og min fornemmelse for hvad der skulle gøres. Jeg blev meget overrasket over al den ros men det var dejligt og jeg er ikke længere 1,57 meter høj, men lidt over 4 meter høj

Det hele er stadig meget nyt for mig og jeg kan godt føle mig lidt dum, når jeg ikke bare har tjek på det hele og hele tiden skal spørge og sættes ind i det hele – jeg ville jo helst have styr på det hele fra dag 1. som min kollega har (som har været i Kattens Værn i Højby i 10 år!)

Jeg er ikke aflønnet, men ansat som frivillig hjælper i Kattens Værn, men dyrehospitalet bruger mig også og det er dejligt. Jeg skal så bare lige lære, at det er okay jeg siger nej til en opgave, hvis jeg ikke føler jeg magter den og dét er svært men enormt vigtigt! OG lære at hvis nogen bliver sure er det deres problem og ikke mit

Min psykolog og kæreste har i flere år sagt at jeg ville få det meget bedre med mig selv, hvis jeg kom ud og oplevede noget og fik lidt indhold i hverdagen – de har helt sikkert haft ret og det har jeg aldrig benægtet, men jeg har bare ikke haft overskudet og ironisk nok, får man mindre overskud af at gå hjemme og mere overskud af at komme ud og opleve en masse og køre totalt træt! Det var så svært at bryde den cirkel!

Jeg cykler til arbejde hver gang og der er små 3 km hver vej – jeg håber det i længden kan hjælpe lidt til på vægttabskontoen når det samtidig er kombineret med nogle timers rimelig fysisk krævende arbejde med rengøring af bure mm.

Jeg har fået udleveret arbejdstøj, magneter, små katte-emblemer, papirblok, bolcher, medlemsskab til Kattens Værn og et krus

Et meget positivt indlæg herfra – det er SÅ fedt at arbejde med dyr og det er spændende hvornår jeg selv får kat igen….fra Kattens Værn naturligvis

(som I kan se er mine bukser blevet temmelig meget for store grundet vægttab!)

En dag min mor var i haven og ordne, fandt hun en tidsel på teressen og hun tænkte “den prøver jeg lige at lade stå og se hvad der sker” og hold-nu-lige-kæft den er ekstrem! Jeg har aldrig i mit liv set en så stor tidsel før! Det er jo helt vanvittigt.

Har haft fat i en planteskole for at høre om der var noget specielt ved den men nej, fik bare den nedslående besked om, at det bare var ukrudt, men ganske rigtigt at den er stor.

Den har fået lov at stå og vokser fuldstændig vildt. Den startede som en lille almindelig tidsel og nu er den så stor her (bag mig på billedet):

Ja så fik man lige beskeden om, at min blog altså står og samler støv! – og ganske rigtigt, er det lang tid siden jeg har skrevet og kan godt fornemme hvordan den efterhånden er sat til af spindelvæv! så nu har jeg ryddet for støv og spindelvæv og skriver et indlæg!

Der sker mange ting for tiden…både gode og dårlige…det er en svær tid på mange måder og det er i sådanne tider man virkelig finder ud af, hvad man betyder for andre, hvem man kan regne med støtte fra og hvem man gik og troede var ens støtte. Jeg har oplevet op og nedture, glæder og sorger, skuffelse og overraskelse.

Min søster og svoger har fået en dejlig hundehvalp, Louie. Ham fik jeg lov at passe fra onsdag til søndag og det var så hyggeligt, selvom han er en lille bisse der sætter stor pris på at bide i ens bukser og hænder! Men det gør ikke noget for jeg elsker ham overalt på jorden!

Når man ikke selv har kat eller nogen dyr mere, så er det en dejlig opgave at være kattepasser for sin nabo

Naboen har den sødeste kat som indimellem må undvære sin mor der har 12 timers vagter på jobbet – her får jeg så lov at være kattepasser – jeg ved egentlig ikke om det er katten der passer mig eller omvendt, men hyggeligt er det i hvert fald! jeg kan mærke at jeg SÅ meget skal have hund eller kat igen når muligheden byder sig – det giver mig så meget glæde indeni.

Mine forældre har fået et monster på deres teresse – en koloenorm tidsel-lignende ting!

Den startede ud som en alm tidsel, men så synes mor hun lige ville prøve at lade den stå lidt og se hvad der skete…og så skete der det her:

Den måler 170 cm i højden! Ingen af os har nogensinde set sådan en – er der nogen derude der ved hvad det er for en? er den sjælden? er det bare en alm tidsel der har glemt at stoppe med at gro?

Det kan være temmelig hårdt at cykle i Føtex på sådan en cykel her:

Jeg var i Føtex den anden dag (surpriiise!) og der stod den her cykel sammen med alle de andre cykler. Den var endda også låst, men havde vidst mistet sit forhjul

Phew, det må være hårdt at cykle på den!

Nå dårlig humor…

Så nåede jeg mit 1.delmål – jeg har tabt 5 kg og måtte derfor få en gave

Reglen er at jeg for hver 5 kg må få en delmåls-gave som belønning og det er bare en rigtig god motivationsfaktor! En gave for hvert kg ville være at foretrække for en som mig der eeeelsker gaver, men så går det altså hen og bliver pænt dyrt i længden!..såe…for hver 5 kg er der en gave fra mig til mig

Denne gang fik jeg en parfume. DKNY Be Delicious Fresh Blossom:

Jeg er allerede nu gået igang med at drømme om, hvad næste gave skal være. Der overvejes bla. et smykkeskrin fra Windrose

Slutmålet er at have tabt 15 kg – der skal måske mere til, men det vil jeg først tage stilling til når jeg når dernedad i vægt.

Folk er begyndt at spørge om ikke jeg har tabt mig og det er virkelig en fed oplevelse (ha!) folk der ikke ved jeg forsøger at tabe mig, spørger pludselig og så ved man jo at det altså KAN ses og ikke bare er noget overfladisk snak!

Jeg elsker når folk kan se at jeg har tabt mig – så øges den lille bitte selvtillid lige lidt. Jeg har svært ved selv at se det, men kan godt mærke det lidt på tøjet.

Jeg glæder mig til næste gave!